Pagan Federation Anniversary Event

 Coming up in London the 8-9th of October:

Read more and order tickets:
http://www.paganfed.org/anniversary.shtml

Wiccan Practice - part I

Being a Traditionalist I like to create and engage in rituals that follow a coherent structure. That is, rituals which operate with a symbolic language of Wicca in a meaningful manner. Consecrations, gestures, invocations, chants etc. should only be part of the ritual if the action in question has a function; more importantly you should be able to fully understand that function within your magical/ritual framework and how it relates to the other elements of ritual.

Sounds a bit too technical?

Well, in my opinion and experience, Wiccan rituals do demand a high degree of such “technical” knowledge and understanding. That is not to say, however, that impulsivity is the enemy, quite on the contrary creative impulses are indeed a vital part of Wiccan practice.

But ideas and impulses become much more useful and powerful, when you have reached a plane of profound grasp of the ritual you are working. In this sense, you become the very force of the ritual or, in fact, the ritual itself. Any other madness form here on, will be yours to delve into. And reveal.

Deborah Lipp: The Elements of Ritual

At læse The Elements of Ritual er som at få frisk luft ned i lungerne. Præstinden Deborah Lipp har skrevet en både praktisk og teoretisk bog, der for alvor tilbyder læseren at få en enestående forståelse for det wiccanske ritual.
Lipp har nemlig gjort det som de færreste paganistiske forfattere plejer at gøre: i stedet for at brede sig ud over en masse stof og sige noget generelt, har Lipp valgt at fokusere på ét bestemt emneområde, som hun til gengæld går helt i dybden med. Og det kan ses og mærkes når man giver sig i kast med hendes bog.

Titlen, Elements of Ritual, har en dobbeltbetydning. For det første tager bogen fat i hver enkel betydning der ligger bag de rituelle komponenter i et basalt wicca-ritual; de magiske, mytiske, symbolske, metaforiske, psykologiske såvel som praktiske aspekter bliver alle grundigt gennemgået. For det andet refererer titlen også til hvordan de forskellige dele i et ritual relaterer til de fire elementer.

Elements of Ritual beskæftiger sig med opbygningen af det wiccanske ritual hvori de fire elementer er ordentligt balanceret, hvad enten der er tale om en sabbat eller
esbat.
Lipp er umådelig god til at forklare hvorfor det wiccanske ritual er bygget op som det er. Hun understreger, at udøverens forståelse for et rituals opbygning og funktion, er altafgørende for at udføre et effektivt og meningsfuldt ritual. Lipp husker os desuden på, at uanset om vi udøver selvkonstruerede ritualer eller benytter os af overleverede ritualer, så bliver hver enkel gestus og rite først fyldt med betydelig kraft og energi, i det øjeblik vi virkelig forstår dem.

Sagt mellem linjerne, er Lipps hovedargument i bogen, at et godt wiccansk ritual ikke bare kommer af sig selv. Hun siger derimod ikke at impulsivitet er fjenden, men rettere dovenskab eller middelmådighed.
Et wicca-ritual repræsenterer et komplet okkult kosmos i sig selv, og som wiccaner er det vores opgave at udforske dette univers i en sådan grad, at vi ikke bare er bekendte med ritualerne, men at vi bliver en del af dem.
Deborah Lipp formår at give en yderst grundig gennemgang af rituallæren og -strukturen i Wicca, uden at det på noget tidspunkt går hen og bliver irrelevant eller trivielt. Derudover forelægger hun hele vejen igennem bogen adskillige eksempler på hvorledes en rituel handling kan gribes an — de forskellige eksempler er med til at illustrere hendes pointer, men de er også vældig inspirerende.

Der er dog to ulemper ved denne bog, selvom det dog er to luksusproblemer:
1) Bogen forefindes kun i paperback version, og eftersom det i høj grad er en brugsbog ville det have været skønt med et robust omslag.
2) Bogen er på engelsk, og som sådan ville dens læsergruppe sikkert have været større i Norden, hvis den fandtes på enten norsk, dansk eller svensk. Jeg kan kun håbe på at Elements of Ritual med tiden opnår status og måske bliver oversat.

Denne bog er især vigtig for de præster og præstinder som leder ritualer, eller for de som allerede har en solid basisviden om Wicca og ønsker at gå i dybden med rituallære og praktisering. Sidst men ikke mindst, har Deborah Lipp brugt det sidste kapitel på at skrive et helt ritual fra start til slut, hvor bogens forskellige idéer og forklaringer tages i brug.
Uanset om man er traditionalist eller eklektiker, arbejder i et coven eller solitær, så er der her noget for enhver smag. Alt i alt en suveræn og meget læseværdig bog!

Wiccas (u)populære image

TV, film og internet er de tre største medier, der har promoveret et kvalmende romantisk, tøset og mildt sagt forsimplet billede af Wicca. Udbredelsen af dette mainstream image er naturligvis sket hånd i hånd med selverklærede wicca-hekse (både teenagere og voksne mennesker), der mere end nogle andre, har malet et åh så lyserødt billede af Wicca.
Til dem har jeg blot at sige: Det er sødt – men det er forkert.(1)

Googler man Wicca på danske netsider, er man sikker på at lande i et hav af blinkende pentagrammer, neonpink skriftfarve, og en indledning om Wicca der simpelthen er kvalt i sirup. Lad mig komme med et eksempel:

"Wicca er at se det guddommelige i naturen, føle vinden og lytte til fuglene." (2)

Denne hovedkarakteristik af Wicca vil langt hen af vejen passe på de fleste naturentusiaster, religiøse eller ej. Rigtig mange spejdere, naturvejledere, lystfiskere, jægere, ryttere og andre dedikerede skovgængere ser noget guddommeligt i naturen i en eller anden forstand, og holder af at føle vinden og lytte til fuglene. Du er på ingen måde wiccaner, fordi du er en rendyrket naturentusiast. Ganske rigtigt, er langt de fleste wiccanere dedikerede naturentusiaster, men Wicca beror ikke på at føle vinden og lytte til fuglene. Eller endda se det guddommelige i naturen.(3)

Mit citat her stammer fra en velbesøgt hjemmeside skrevet af en pige på 22år. Ret skal være ret, siden er i bund og grund fint gennemarbejdet hvad angår logisk sammenhæng, præsentation og grammatik. Dette er naturligvis et plus, da det alt for ofte er en manglende faktor blandt internetsider om Wicca (og bøger for den sags skyld). Men indholdet er desværre begrænset til det der minder om en spirituel dagbog…

Hvis du ønsker at give en informativ karakteristik af Wicca (eller hvilken som helst anden religion eller tradition), skal du som formidler i det mindste være i stand til at skelne faglig viden fra egne forestillinger og eventuelle religiøse el. personlige konklusioner.
Det er lettere sagt end gjort, og det er derfor åbenlyst, at vi på internettet finder den største horde af både unge og voksne som formidler et, ofte sukkersødt, og bundforkert billede af Wicca. Endhver person kan oprette en blog eller en hjemmeside og fylde den med såkaldt ”information”, uden at man behøver at tage kritisk stilling til eget materiale.

Og det vil åbenbart altid være lettere at sige ting såsom: wiccanere er ikke satanister, eller Wicca er super, fordi Kristendommen er skod, i stedet for at forklare hvad Wicca er i sin egen ret. Ja, det er ekstreme udsagn, men desværre møder jeg dem alt, alt for tit. Desuden passer det billede, jeg ser malet på internettet, meget lidt på de wiccanere jeg har mødt i den virkelig verden, men så igen: Der er faktisk en hel verden udenfor, som ganske fint kan holde kontakt og fungere uden et tastatur.(4)

Og så ligger det vel også i sagens natur, at de wiccanere der ser Wicca som en mysteriereligion, ikke er dem, som markedsfører sig mest – hverken på internettet eller i bøger.

Referencer:
1. Denne irettesættelse er egentlig tyvstjålet fra en svensk wiccaner jeg er bekendt med. Ikke desto mindre rammer hendes bemærkning plet.
2. http://www.enchantedforest.dk/wicca/wicca.html
3. Hvis jeg endelig skulle reducere Wicca til det udsagn, ville det være langt mere præciserende at sige: Wicca er at arbejde med ’det guddommelige’ i naturen. Wicca handler i langt højere grad om en oplevelse og gøren end at observere og anskue.
4. Endnu et lånt citat, denne gang fra Rasmus Rasmussen (http://www.troldmosehus.dk/)

Gud og Gudinde - en cocktail af kaos og kosmos

Det er altid en kompliceret opgave at beskrive et religiøst guddomsbillede eller rettere en perception af det guddommelige. I Wiccas tilfælde er der ikke tale om én enkeltstående opfattelse af det guddommelige, men adskillige. Det er er essentielt at forstå, at det guddommelige ikke opfattes som noget adskilt fra den fysiske verden, eller som nogle afsidesliggende kræfter.
Når vi i religiøse termer benævner det guddommelige som ’gud’ og ’gudinde’, skal det ikke udlægges som en kønsbestemmelse af universet. I wiccansk optik opretholdes kosmos ved interaktion mellem såkaldte ”feminine og maskuline kræfter”, hvis indbyrdes polaritet hele tiden forandrer det værende i en cyklus af skabelse og destruktion.

Når vi derfor taler om ‘Guden og Gudinden’, om det mandlige og kvindelige, refererer vi nødvendigvis ikke til de to fysiske køn. Feminin og maskulin energi er komplementære modsætninger, dvs. at ingen af dem er fuldkomne uden den anden part. Gud og Gudinde udgør tilsammen et hele; de er forenede og ikke adskilte dualiteter.
Princippet sammenlignes ofte med Yin og Yang-symbolet, fordi der opereres med en symbolik der er meget lig det som Guden og Gudinden står for. Yin og Yang symboliserer to ensartede modsætninger (med en sort prik i Yang og en hvid prik i Yin), såsom dag/nat, mand/kvinde, liv/død eller sommer/vinter. Yin og yang er tætforbundede modstykker der eksisterer i kraft af hinanden.
Liv og død, for eksempel, er to forhold som står i ultimativ kontrast til hinanden (enten er man i live, eller også er man død), og alligevel må vi erkende, at væren ikke kan finde sted uden at ikke-væren også er til stede.

Forholdet mellem liv og død kan derfor beskrives som komplementært, da liv og død uafbrudt bekræfter hinandens tilstedeværelse.
Dynamikken mellem liv og død, og det polaritetsforhold de repræsenterer, kan sammenlignes med gud/gudinde-princippet i Wicca: den ene eksisterer ikke uden den anden, begge aspekter er nødvendige for at danne et hele. Denne filosofi kaldes sommetider det skabende polaritetsprincip, og er gennemgående i wiccansk symbologi og rituallære.

Catherine Beyer - historian and Wiccan

An excellent critical approach to Wicca, with all the pros an cons included to make it a thought-provoking read. Beyer writes with a sharp and concise tone, and the manner in which she deals with the various subjects are both informative and inspiring. I would simply love to see a book of hers on the market ...

Website:

Wicca For the Rest of Us

Blog:

To Know, Will & Dare

Ellen Cannon Reed: The Heart of Wicca

Although a book of mere 133 pages, The Heart of Wicca is both intense and very inspiring. It is one of the most important books on Wicca I have read, as Mrs. Reed does an exceptional good job when discussing the tenets of mystery religion and the Wiccan priesthood.

First, I was actually rather disapproving of the book as it had a corny picture of a stone stairway leading into a very pretty forest. But that’s my bias, since I object to oh-so-pretty forests with marble stairs at the entrance. Fortunately, my first-hand impression proved wrong and I found that the late Ellen Reed was an intelligent and sharp-witted elderly woman.

Reed writes in a serious manner and her approach to each subject proves a plain-speaking experienced witch. I didn’t find her bigheaded or elitist in any way, as she is very careful to point out her own personal attitudes but also emphasize that, even though she grits her teeth way too much, this is not a self-important rush of a book.

I’m not going to say that my Wicca is right, and theirs is wrong. I’m going to discuss the various aspects of the traditions I consider important in the Wicca I practice, things I don’t usually see in many Wiccan groups or books. These aspects include: sabbats and my approach to, and view of, the Deities, as well as the importance of symbology and mythology.

After finishing the book, I almost immediately ordered another copy for my coven leader which she appreciates a lot, as it is tiny in size but great in depth; my coven leader being one of those old-school witches who thinks it’s a vast of time drowning your brains in books.

In my opinion The Heart of Wicca should undoubtedly be in the heart of your bookshelf. Certainly, Reed’s books are highly recommendable.